Nakke-Hoved fyr, Gilleleje, Frederiksborg amt

Nakkehoved fyr er beliggende 2 km. øst for Gilleleje og består af et østre- og vestre fyr. Kun det vestlige fyr er i dag aktivt.

Fyrene blev færdigbygget i 1772 og var indrettede som åbne kulfyr. Nakkehoved fyrene indgik sammen med Kronborg fyr i en samlet plan for bedre belysning af sejladsen gennem Øresund. Da der straks opstod strid om betaling af fyrafgift, brændte fyret kun i sommermånederne af 1772. Derefter blev det slukket og tændtes først igen 28 år senere i 1800. Samme år fik tårnene påsat lanterner, og var dermed lukkede kulfyr
I 1833 fik hvert af fyrene et spejlapparat, der viste hvidt fast lys. Det østlige tårn havde 8 spejle med tilhørende lamper og det vestlige tårn 18 spejle med lamper. Det østlige fyr blev taget ud af brug i 1898.
Samtidig forhøjedes det vestre tårn til den nuværende højde på 21 m og forsynedes med et roterende linseapparat og en 6-vægers brænder. I 1906 skiftedes til en glødenetsbrænder, og brændstoffet ændredes fra olie til petroleum.

I 1948 bestod personalet af en fyrmester, en fyrassistent, en fyrpasser og en medhjælper. Fyrmesterboligen er er bygget 1936. Fyrassistenboligen er ældre og sammenbygget med tårnet Fyrpasserboligen er bygget 1936


I 1955 skiftedes til elforsyning med en glødelampe som lysgiver. Fyret var bemandet indtil 2003, hvor den sidste overfyrpasser, der også beboede fyrmesterboligen, gik på pension.